Malene Jorck Heide-Jørgensen: Maintenance 8/6 - 24/8 2023

Maintenance af Malene Jorck Heide-Jørgensen er en hybrid mellem workshop, performance og land art! 

Med inspiration fra muldvarpeskuddet som manifestation på usynligt arbejde opføres Maintenance, et midlertidigt kunstværk, en beholder af pileflet og tekstil på Jamborette pladsen i Rold skov. Muld og luft, pil og tekstil sætter rammerne, når kunstneren i samarbejde med pilefletter Gitte Kjær Hansen og publikum opfører det forgængelige stykke arkitektur, hvis struktur flettes ind i skovens komposition. Værket skal stå på Jamborettepladsen henover sommeren, til skovens dyr og menneskers ophold. 

Maintenance undersøger idéen om hjemmet som beholder. En beholder til f.eks. redebyggeri og dennes vedligehold; en beholder for daglige gentagelser, gradvise justeringer, opbevaring, omsorg, frustrationer, rastløshed, magtesløshed, skønhed, improvisation, leg, forglemmelser og forandring.

Malene Jorck Heide-Jørgensen (f.1977), uddannet fra Glasgow School of Art og bosat på Nørrebro. En overordnet interesse i hendes praksis handler om hvordan arv, bevægelser og rum flettes sammen. Hun er interesseret i sociale rum og arbejder rammebestemt. Med baggrund i fotografiske medier er Malenes skulpturelle værker altid på en eller anden måde knyttet til fotografiske processer.

Maintenance er støttet af Statens Kunstfond, Rebild Kommune og Det Obelske Familiefond

Udstillingsåbning: 16. juni kl. 17-19 i Fraktal - Alle er velkomne! 

Udstillingsperiode: 10. juni - 24. august 2023.

Værket kan opleves på Jamborettepladsen og formidling kan ses i Fraktals vinduesudstilling i Skørping Station

Forrige
Forrige

Baum & Leahy: Cometabolise: A Holobiont Dinner (Samstofskift: Et Holobiontisk Måltid) 13/9 - 24/11 2023

Næste
Næste

Morten Poulsen: ServerGarden 03/03 - 18/05 2023